Vandbakkelsesdej til ca. 10 stk.:
125 ml vand
50 g smør eller margarine
1 knivspids salt
8 g vaniljesukker
60 g speltmel
60 g fuldkornshvedemel
3 æg
½ strøgen tsk. bagepulver
Fyld:
100 g blåbær
200 g piskefløde
8 g vaniljesukker
1 brev "Sahnesteif" flødestabilisator eller evt. lidt flormelis
Kræver en smule øvelse
1. Bring vand og smør eller margarine og salt i kog i en lille gryde. Tag gryden af varmen. Bland de to meltyper med vaniljesukker, og kom det hele i den varme væske. Rør massen med en grydeske til en glat dej. Varm dejen op i ca. 1 minut under konstant omrøring
("brænd dejen af"), og kom dejen i en røreskål.
2. Kom 2 æg i dejen ét ad gangen, samtidig med at der røres med en røremaskine/håndmixer (dejkrog) på højeste hastighed. Det sidste æg skal piskes sammen, inden det kommes i dejen. Tilsæt kun så meget af det sammenpiskede æg,
at dejen bliver meget blank og ikke for flydende, men bliver hængende i tapper fra grydeskeen. Rør bagepulver i dejen, når den er kold.
3. Fyld dejen i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt dejen på bagepladen ved at sætte 2 toppe ved siden af hinanden.
4. Sæt bagepladen i den forvarmede ovn (over-/undervarme: 200 °C, varmluft: 180 °C). Vandbakkelserne er færdigbagte efter ca. 20 minutter.
5. Skær straks toppen af kagerne, og lad bagværket køle af på en bagerist.
6. Pisk fløden stiv med flødestabilisator eller flormelis og vaniljesukker. Fyld flødeskummet i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt det ind i den nederste halvdel af vandbakkelserne. Kom derefter blåbær på. Læg låget på, og tryk det let ned.