Gærdej:
100 ml mælk
25 g smør eller margarine
200 g hvedemel
½ pakke gær
25 g sukker
8 g vaniljesukker
6 g reven citronskal
1 knivspids salt
Fyld:
500 g blåbær
1 bæger cremefraiche (250 g)
37 g buddingpulver med vaniljesmag
80 g sukker
Smuldredej:
150 g hvedemel
80 g sukker
8 g vaniljesukker
80 g blødt smør eller margarine
1 spsk. vand
Kræver en smule øvelse
1. Kom melet i en røreskål, og smuldr gæren ned i melet. Tilsæt de øvrige ingredienser,
og rør dejen med en røremaskine/håndmixer (drejkrog) kort på laveste hastighed og derefter på højeste hastighed i ca. 5 minutter, indtil dejen er glat og smidig.
2. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted, indtil den er blevet synligt større.
3. Pisk cremefraiche, buddingpulver og sukker sammen til fyldet med et piskeris.
4. Vend dejen ud på en let melstrøet bordplade, ælt dejen hurtigt igennem igen, og rul den
ud til et kvadrat. Læg den udrullede dej i bageformen, og tryk en lille forhøjning af dejen ind mod bageformens kant. Fordel blåbærrene og cremen oven på dejen.
5. Lad kagen efterhæve et lunt sted i ca. 20 minutter.
6. Rør alle ingredienser til smuldredejen med en røremaskine/håndmixer (piskeris). Fordel smuldredejen på fyldet.
7. Sæt kagen i den forvarmede ovn (over-/undervarme: 200 °C, varmluft: 180 °C). Kagen er færdigbagt efter ca. 30 minutter.
8. Lad kagen køle af på en bagerist. Skær kagen i trekanter inden servering.