Karpaltunnelsyndrom (CTS)
Karpaltunnelsyndrom (CTS) er en af de hyppigste sygdomme i hånden. Det opstår i karpaltunnelen, en passage til nerver og sener på højde med håndleddet. Karpaltunnelsyndrom optræder som oftest i alderen fra 40 til 70 år og forekommer ca. dobbelt så ofte hos kvinder som hos mænd.
Hvad er karpaltunnelsyndrom?
Karpaltunnelsyndromet er et såkaldt nervekompressionssyndrom. Ved nervekompressionssyndromer indeklemmes og afklemmes nerver i en anatomisk struktur.
I tilfælde af karpaltunnelsyndromet drejer det sig om medianusnerven (nerve midt i armen), som strækker sig gennem den trange og ufleksible karpaltunnel. Karpaltunnellen er anatomisk set begrænset til tre sider af knoglestrukturer og på håndfladesiden (den palmare side) af håndleddet af et stramt, uelastisk bånd (flexor retinaculum). Pladsen er altså begrænset.
Højre hånd, set fra håndfladen
Hyppige symptomer på karpaltunnelsyndrom
- Prikkende og stikkende fornemmelse i fingre og håndflader (primært om natten)
- Følelsesløshed og sovende hænder (primært om natten)
- Begrænsninger i følesansen og koordinationsevnerne
- Smerter i håndleddet og underarmen om natten eller morgenen
- Bevægelsessmerter i hånden
- Bevægelsesbegrænsninger i tommelfingeren
- Manglende kraft i hånden og håndleddet
- Svind i tommelballemuskulaturen (thenar atrofi)
I mange tilfælde rammes begge hænder lige meget.
Symptomatisk forløb af karpaltunnelsyndromet
De første symptomer på karpaltunnelsyndrom optræder oftest om natten eller i morgentimerne samt efter en belastning med bøjede håndled. De omfatter bl.a. følelsesløshed på håndfladesiden (den palmare side) af tommelfingeren, pegefingeren, midterfingeren og evt. ringfingeren samt en subjektiv oplevelse af kulde i hånden.
I takt med at sygdommen skrider frem , kan følelsesløsheden føre til, at hænderne sover. Det ledsages ofte af en prikkende eller stikkende fornemmelse i fingrene og håndfladerne. Smerterne tager til og optræder også i løbet af dagen spontant eller endda permanent og kan stråle ud i armen eller skulderen. Yderligere symptomer er en forringet følesans, tab af finmotoriske evner og kraft i hånden.
I det fremskredne stadium optræder tillige stive og hævede fingre om morgenen. Herudover kan der ske muskelsvind i området med tommelfingeren samt funktionsbegrænsninger og lammelser.
Årsager til karpaltunnelsyndrom
Alle årsager til karpaltunnelsyndrom er resultatet af pladsmangel i karpaltunnelen , som fra naturens side er trang. Denne indsnævring kan være medfødt eller skyldes andre faktorer som fejl- eller overbelastninger, hævelser, tumorer, brud og andre skader, ledsagesygdomme som reumatiske lidelser eller artrose og vægtøgning.
Årsagen kan også ligge ihormonelle forandringer, som de f.eks. optræder under graviditet eller i overgangsalderen. For eksempel sker der i den sidste tredjedel af graviditeten væskeophobninger, som også skaber et øget tryk i karpaltunnelen.
Behandling af karpaltunnelsyndrom
Karpaltunnelsyndromet egner sig godt til konservativ behandling i det tidlige stadie og ved lette gener. Formålet er at aflaste medianusnerven og forhindre varig nervebeskadigelse. Hvis sygdommen er fremskreden, kan det dog også være nødvendigt med en operation.
Konservativ behandling af karpaltunnelsyndrom (CTS)
Hvis generne opdages tilstrækkeligt tidligt, og smerterne endnu ikke optræder permanent, kan karpaltunnelsyndromet i de fleste tilfælde behandles ved hjælp af immobilisering af håndleddet om natten. Til immobilisering af håndleddet kan der både benyttes en bandage som JuzoFlex Manu Xtra og en håndledsortose som JuzoPro Manu Xtec Palmar, JuzoPro Palmar Xtec Digitus eller JuzoPro Palmar Xtec Rhizo.
Håndledsbandage med speciel elastisk zone
Håndledsortose til stabilisering i to bevægelsesretninger
Håndledsortose med fingerfiksering
Håndledsortose med tommelfiksering
Som supplement anvendes betændelseshæmmende medicin, kulde- og varmeterapi samt ultralydsbehandlinger.
Andre vigtige led i en konservativ behandling er fysioterapi og bevægelsesterapi med individuelt afstemte øvelser.
Øvelser til støtte og forebyggelse
Selvom første skridt i forbindelse med et karpaltunnelsyndrom er at aflaste strukturerne, er der behov for en vis mængde bevægelse for at opretholde stofskiftet og helingsprocesserne og undgå nedbrydning af muskulaturen.
Det er en kombination af forskellige øvelser til muskelafslapning velegnede til
Mobilisering, stræk og styrkelse. En fysioterapeut kan hjælpe dig med at sammensætte de rigtige øvelser og medvirke til at finde balancen mellem aflastning og træning.
Har man tendens til problemer med karpaltunnelen, er det hensigtsmæssigt at undgå varige belastninger og regelmæssigt at bøje og strække hænder og håndled for at få dem til at slappe af. Det anbefales at stræbe efter en afslappet grundstilling, når man arbejder, hvor håndleddene hverken bøjes for kraftigt eller overstrækkes. I denne sammenhæng er håndledsstøtter og ergonomisk optimerede tastaturer og computermus gode hjælpemidler.
Operation i forbindelse med karpaltunnelsyndrom
Ved alvorlig tilstand af karpaltunnelsyndrom bliver den stramme ledbåndsstruktur (flexor retinaculum), som begrænser karpaltunnellen mod håndfladesiden af håndleddet, delt kirurgisk. Det resulterer i trykaflastning og forebygger yderligere beskadigelse af medianusnerven. Indgrebet kan både ske åbent og endoskopisk eller minimalt invasivt.
Til efterbehandling bliver håndleddet som oftest immobiliseret med en ortose som JuzoPro Manu Xtec Palmar, JuzoPro Palmar Xtec Digitus eller JuzoPro Palmar Xtec Rhizo.
For at fremme god arheling og undgå funktionsbegrænsninger på grund af et hævet eller fortykket ar, anbefales det efter afslutning af sårhelingen at bruge Juzo ScarPrime Seamless-kompressionshandsker til direkte behandling og stabilisering efter operationen og Juzo ScarComfort -kompressionshandsker til langtidsbehandlingen.
Herudover anvendes medicinsk silikone, så arret ikke tørrer ud og holdes smidigt. Til dette formål anvendes Juzo Silon®-TEX, et medicinsk silikonelag, som syes direkte ind i Juzo ScarComfort-kompressionsprodukterne. Alternativt benyttes Juzo ScarPad, et selvhæftende silikoneplaster. Det kan tilklippes individuelt og lægges ind mellem ar og kompressionshandske.
