En trombose kan have farlige konsekvenser. For en af de sjældne, men livstruende komplikationer i forbindelse med en trombose, er lungeemboli. Derfor er det uhyre vigtigt, at en trombose opdages så hurtigt som muligt, og at der omgående søges læge. Her kan du læse alt, hvad du bør vide om emnet trombose: fra symptomer og årsager til behandlingsmetoder og forebyggende foranstaltninger.
Med trombose menes en blodprop, også kaldet trombe, som indsnævrer eller helt lukker et blodkar. Disse tromboser kan ramme alle blodkar samt hjertet og forekommer både i arterier og i vener. Oftest er det dog venerne i benene, der rammes. Her skelner man mellem de to hyppige former, nemlig overfladisk venetrombose (OVT) og dyb venetrombose (DVT).
Overfladisk venetrombose (OVT)
Mindre farlig er den overfladiske venetrombose, også kaldet tromboflebitis. Denne er ofte en følge af åreknuder, infektioner eller skader. Ved den overfladiske venetrombose dannes blodproppen lige under hudoverfladen i en af de overfladiske vener. Her medfører blodproppen en lokalt begrænset betændelse. En overfladisk venetrombose kan dog også føre til komplikationer som f.eks. dannelsen af en dyb venetrombose eller endda en lungeemboli.
Dyb venetrombose (DVT) og dyb benvenetrombose (DBVT)
En dyb venetrombose, også kaldet flebotrombose, er en blodprop i de dybe hovedvener i benene, i bækkenet eller i sjældnere tilfælde også i armene. Disse opstår i reglen som følge af en langsommere blodgennemstrømning og en øget koagulationstendens.
Smerter, hudforandringer og varmeudvikling er generelle tegn på en trombose. Når man ser nærmere på det, har overfladiske og dybe venetromboser dog forskellige symptomer:
Symptomer på overfladisk venetrombose (OVT)
Symptomer på en dyb venetrombose (DVT)
En trombose bør så absolut behandles for at undgå livstruende eller varige følger. I over 90 % af alle lungeembolitilfælde er en blodprop (trombe) årsagen til tilstopningen. Andre mulige komplikationer ud over en lungeemboli er blodforgiftning og posttrombotisk syndrom, hvor en blivende beskadigelse af veneklapperne forårsager kronisk veneinsufficiens.
Ved en lungeemboli sker der det, at en prop af fast materiale, som oftest en blodprop, helt eller delvist lukker en lungearterie. Lungen bliver derfor dårligere til at optage ilt, hvilket kan føre til livstruende situationer. Andre komplikationer er lungeinfarkt, lungehindebetændelse, hjertearytmi eller hjertesvigt som følge af den øgede belastning på højre side af hjertet. Ved mistanke om lungeemboli skal man derfor omgående tilkalde en ambulance.
Hvis en lungeemboli udløses af en blodprop, taler man også om en tromboemboli. Langt sjældnere er forekomsten af septiske embolier, fedtembolier, luftembolier eller tumorembolier.
Følgende advarselstegn kan tyde på en lungeemboli:
Blod, der transporteres for langsomt, skader og forandringer på karvægge samt blod med for høj koagulationstendens er de tre hovedårsager til trombose. Disse hovedårsager begunstiges af forskellige risikofaktorer:
Arveligt betinget trombosetendens
Risikoen for trombose stiger med alderen
Rygning
Efter en operation eller et traume
Fysisk inaktivitet
(f.eks. langdistanceflyvninger eller lang tids sengeleje)
Adipositas, åreknuder eller kræftsygdom
Væskemangel
Hormonelle forandringer
(f.eks. p-pille eller graviditet)
Arveligt betinget trombosetendens
Risikoen for trombose stiger med alderen
Rygning
Efter en operation eller et traume
Fysisk inaktivitet
(f.eks. langdistanceflyvninger eller lang tids sengeleje)
Adipositas, åreknuder eller kræftsygdom
Væskemangel
Hormonelle forandringer (f.eks. p-pille eller graviditet)
En trombosetendens står i reglen ikke til at ændre. Det er dog muligt at påvirke en uhindret blodgennemstrømning, venevæggenes elasticitet og blodets væskeindhold på en positiv måde.
En akut trombose behandles straks med koagulationshæmmende medicin, der indgives som injektion eller infusion. Hvis blodproppen ikke skal fjernes omgående, fortsættes trombosebehandlingen ambulant af patienten. Dette gøres ved, at patienten de følgende 3 til 6 måneder indtager koagulationshæmmende tabletter for lidt efter lidt at opløse den opståede blodprop. Patientens blødningsrisiko er forhøjet under indtagelsen af koagulationshæmmende medicin.
Mens den medicinske behandling fremmer nedbrydningen af blodproppen, hjælper kompressionsterapien og eventuel bevægelsesterapi med at opløse den venøse ophobning.
Kompressionsterapien er en vigtig del af trombosebehandlingen. Kompressionsterapi kan bidrage til en hurtig mildning af symptomerne, da den hjælper med at opløse den venøse blodansamling og på den måde lindrer hævelser, tyngdefølelse og smerter i benene. Ved hjælp af tryk udefra fremmer kompressionsproduktet blodets gennemstrømning i retning mod hjertet.
Dette sænker også blodtrykket i venesystemet. Derudover fremmer kompressionstrykket også blodets hastighed, hvorved risikoen for dannelsen af nye blodpropper reduceres.
Vil du gerne imponere med ekspertviden? Vi fortæller dig alt det vigtigste om flebologitemaet venelidelser.
Her fortæller vi dig alt det, du bør vide om karsprængninger: Årsager, risikofaktorer, forebyggelse og fjernelse.
Her kan du læse alt det vigtigste om åreknuder – lige fra årsager over forebyggelse til behandlingsmuligheder.
Her får du alt at vide om ulcus cruris venosum – lige fra årsager til behandling af bensår.
Kronisk venøs insufficiens er en sygdom i benvenerne, som kan få alvorlige konsekvenser.
Vil du gerne imponere med ekspertviden? Vi fortæller dig alt det vigtigste om flebologitemaet venelidelser.
Her fortæller vi dig alt det, du bør vide om karsprængninger: Årsager, risikofaktorer, forebyggelse og fjernelse.
Her kan du læse alt det vigtigste om åreknuder – lige fra årsager over forebyggelse til behandlingsmuligheder.
Her får du alt at vide om ulcus cruris venosum – lige fra årsager til behandling af bensår.
Kronisk venøs insufficiens er en sygdom i benvenerne, som kan få alvorlige konsekvenser.
