Karsprængninger

Definitioner

Symptomer

Forebyggelse

Behandling

Viden om karsprængninger

Karsprængninger er bittesmå åreknuder. Omkring 60 % af alle voksne i Tyskland* har karsprængninger, og de opfattes oftest som generende. Vi fortæller dig om symptomer, årsager, behandlinger og forebyggelse – så du kan opleve "Freedom in Motion".

_{* E. Rabe, et al.: Bonner Venenstudie der Deutschen Gesellschaft für Phlebologie. I: Phlebologie. Bind 32, 2003, s. 1-14.}

Hvad er karsprængninger?

Karsprængninger er bittesmå og meget synlige vener, som ligger direkte i overhuden. Blandt de typiske symptomer er en misfarvning changerende fra lyserød til mørkeblå. Karsprængninger optræder oftest lokalt begrænset (få centimeter) på fødderne og benene, i større omfang på anklen, på ydersiden af lårene og i knæhaserne, sjældent på ribbenene eller brystkassen. Karsprængninger er i medicinsk forstand åreknuder (varicer).

Karsprængninger opstår, når veneklapperne ikke længere kan lukke ordentligt. Selvom karsprængninger undertiden kan være et første tegn på en anden venesygdom, vil de uden anden tilgrundliggende sygdom i benenes venesystem ikke blive betragtet som sygdom i medicinsk forstand. Normalt er der ingen smerter eller andre alvorlige symptomer forbundet med karsprængninger. Mange mennesker føler sig dog af æstetiske årsager generet af dem.

Hvordan opstår karsprængninger?

Karsprængninger er synlige udvidelser af tynde vener som følge af slapt bindevæv i venevæggen. Udvidelsen kan have meget forskellige årsager. Der er ikke kun genetiske årsager, men også andre risikofaktorer som skyldes livsstilen, og som i et vist omfang kan påvirkes aktivt.

Årsager til karsprængninger

Nedarvet vene- og bindevævssvaghed

Bindevævssvaghed fremmer dannelsen af karsprængninger. Det svage væv får venerne til at blive slappe. Det forstyrrer blodgennemstrømningen og kan betyde, at blodet ophobes i venerne.

Tiltagende alder

I og med at venerne arbejder dag ud og dag ind, vil venevæggenes stabilitet blive mindre med årene.

Nikotin- og alkoholindtagelse

Begge dele kan skade blodkarrene. Nikotin gør venevæggene porøse, og alkohol er med til at udvide karrene.

Forhøjet blodtryk

Et konstant øget tryk i venerne gør venevæggene slappe.

Manglende bevægelse (f.eks. stående eller siddende aktivitet)

Da lægmuskelpumpen spiller en vigtig rolle for blodets returløb, øger manglende bevægelse risikoen for ophobning af blodet og udvidelse af venerne.

Overvægt

For mange kilo hæmmer blodets returløb, begrænser bevægeligheden og fører således ofte til yderligere mangel på bevægelse.

Hormonelle forandringer som graviditet eller overgangsalder

Under graviditeten frisættes hormoner, som blødgør bindevævet. Blodmængden øges med op til 40 %. Desuden trykker livmoderen på den nedre hulvene. Dette vanskeliggør tilbagetransporten af blodet. Alt dette betyder, at venerne bliver slappe, blodet synker og risikoen for karsprængninger under graviditeten øges.

Brug af hormonpræparater (f.eks. p-piller)

Indtagelse af hormoner påvirker ligeledes bindevævets og karvæggenes stabilitet.

Stramt tøj

Tætsiddende tøj, der strammer, hæmmer blodgennemstrømningen i venerne.

Sko med høje hæle

Gangens naturlige bevægelsesforløb hæmmes af høje hæle. Derfor kan muskelpumperne i foden og læggene ikke arbejde ordentligt.

Ekstrem varmetilførsel

Høje temperaturer som f.eks. ved varme bade, sauna eller omfattende solbadning får karrene til at udvide sig.

Nedarvet vene- og bindevævssvaghed

Bindevævssvaghed fremmer dannelsen af karsprængninger. Det svage væv får venerne til at blive slappe. Det forstyrrer blodgennemstrømningen og kan betyde, at blodet ophobes i venerne.

Tiltagende alder

I og med at venerne arbejder dag ud og dag ind, vil venevæggenes stabilitet blive mindre med årene.

Nikotin- og alkoholindtagelse

Begge dele kan skade blodkarrene. Nikotin gør venevæggene porøse, og alkohol er med til at udvide karrene.

Forhøjet blodtryk

Et konstant øget tryk i venerne gør venevæggene slappe.

Manglende bevægelse (f.eks. stående eller siddende aktivitet)

Da lægmuskelpumpen spiller en vigtig rolle for blodets returløb, øger manglende bevægelse risikoen for ophobning af blodet og udvidelse af venerne.

Overvægt

For mange kilo hæmmer blodets returløb, begrænser bevægeligheden og fører således ofte til yderligere mangel på bevægelse.

Hormonelle forandringer som graviditet eller overgangsalder

Brug af hormonpræparater (f.eks. p-piller)

Indtagelse af hormoner påvirker ligeledes bindevævets og karvæggenes stabilitet.

Stramt tøj

Tætsiddende tøj, der strammer, hæmmer blodgennemstrømningen i venerne.

Sko med høje hæle

Gangens naturlige bevægelsesforløb hæmmes af høje hæle. Derfor kan muskelpumperne i foden og læggene ikke arbejde ordentligt.

Ekstrem varmetilførsel

Høje temperaturer som f.eks. ved varme bade, sauna eller omfattende solbadning får karrene til at udvide sig.

Tip: Brug ikke kun kompressionsstrømper i graviditeten for at undgå "væskeansamling", men også forebyggende mod karsprængninger.

Hvordan konstateres karsprængninger?

Karsprængninger kan konstateres med det blotte øje. Efter en anamnesesamtale og oplysninger om foreliggende risikofaktorer er en fysisk undersøgelse af en speciallæge tilstrækkelig til at stille diagnosen karsprængninger. Her anvendes primært syns-, høre- og følesansen. For at udelukke sygdomme i det dybereliggende venesystem kan der udføres en duplex-sonografi.

Hvordan forebygges karsprængninger?

Selvom karsprængninger ofte er genetisk betinget, kan der gøres en del for at forebygge dem. På den måde kan nogle karsprængninger helt undgås, eller deres yderligere udbredelse kan standses. Det er nemlig muligt at påvirke venevæggenes elasticitet og en uhindret blodgennemstrømning på en positiv måde.

Forebyggende foranstaltninger

Bevægelse i hverdagen (f.eks. gå på trapper, gåture, løfte tæerne og hælene i siddende stilling)
Sport (især svømning, cykling, vandring)
Venegymnastik
Sund kost (varieret og fiberrig med omega-3-fedtsyrer)
Rigeligt med væske
Undgåelse af overvægt
Fornuftigt tøj (der ikke strammer, flade sko med bløde såler eller gå barfodet ind imellem)
Vekselbade
Behandling af for højt blodtryk
Lægge benene op
Kompressionsstrømper ved tendens til karsprængninger
Undgåelse af megen solbadning

Hvordan hjælper kompressionsstrømper ved karsprængninger?

Det blide tryk udefra modvirker det indvendige tryk på karvæggene. Dermed reduceres risikoen for at venerne bliver slappe. Kompressionsstrømpen giver blodkarrene en form for støtte udefra. Derudover forhindrer den optimerede blodgennemstrømning i benvenerne en ophobning og en lokal nedsynkning af blodet. Eksisterende karsprængninger kan ikke fjernes ved hjælp af kompression. Men en yderligere udbredelse kan undgås. Ved alle fremskredne sygdomsstadier er en konsekvent kompressionsterapi uundgåelig.

Juzo Inspiration

Livsstil og design i nylonstrømpelook.

Få mere at vide om Juzo Inspiration

Juzo Soft

Super blød og behagelig.

Få mere at vide om Juzo Soft

Juzo Inspiration

Livsstil og design i nylonstrømpelook.

Få mere at vide om Juzo Inspiration

Juzo Soft

Super blød og behagelig.

Få mere at vide om Juzo Soft

Hvad kan man gøre mod karsprængninger?

Hvis de fine varicer ikke er et tegn på problemer i det dybereliggende venesystem, og de af kosmetiske årsager opfattes som generende, findes der to forskellige metoder til at få fjernet karsprængningerne.

Sklerosering

Sklerosering egner sig til alle typer af karsprængninger, også til større områder og dybereliggende vener. Med en meget fin nål injiceres et flydende skleroseringsmiddel (polidocanol) direkte i det syge kar. Dette stof beskadiger venens indvendige væg, som derefter reagerer med en inflammationsproces, klæber sammen og lukker venen. Karsprængningen bliver med tiden omdannet til en bindevævsstreng, og dette betegnes sklerose. Derefter nedbrydes det nye væv. Derfor bliver behandlingsresultatet først helt synligt efter et par uger. Behandlingen varer normalt få minutter og er næsten smertefri. Kroppen nedbryder skleroseringsvæsken i løbet af 48 timer og udskiller den. Bivirkninger som midlertidige brunlige misfarvninger eller dannelse af nye små kar langs den behandlede varice er sjældne. En efterfølgende konsekvent kompressionsterapi i op til fire uger kan optimere resultatet. Ofte kræves flere behandlinger, for at karsprængningerne forsvinder helt. Den mængde skleroseringsopløsning, der kan anvendes pr. behandling, er af medicinske årsager begrænset.

Bemærk: Behandling med skleroserende mikroskum anvendes kun til større åreknuder.

Laserbehandling

Sporadiske, overfladiske karsprængninger kan behandles med en laser.

Denne metode kan næsten ikke kan mærkes og er især velegnet til meget fine kar. Laserens infrarøde varmeenergi varmer karvæggen så meget op, at den trækker sig sammen. Årerne bliver i løbet af de næste uger stadig lysere. Laserbehandlingen kan næsten ikke mærkes, men kan forårsage let rødmen eller kløen. Den lokale infektionsrisiko er en smule forhøjet i de første uger. I sjældne tilfælde kan der ske pigmenttab langs venen. Her kræves ligeledes flere behandlinger for at opnå et optimalt resultat. Sammenlignet med sklerosering er laserbehandlingen klart dyrere. En efterfølgende kompressionsbehandling er valgfri.

Mindre udbredte metoder

Metoder, der ikke er så udbredte, og hvis virkning ikke er fuldt ud dokumenteret, er IPL-lysbehandling, radiobølgebehandling, elektrokauterisation og sklerosering med en saltopløsning.

Inden karsprængningerne fjernes, er det under alle omstændigheder vigtigt at få lavet en duplex-sonografi. Når karsprængningerne fjernes, er det vigtigt, at de vener, som forsyner karsprængningerne med blod, også behandles. Ellers vil der ofte dannes nye karsprængninger ved siden af. Det endelige behandlingsresultat af sklerosering og laserbehandling kan først vurderes efter nogle uger.

Bemærk: Da karsprængninger i sig selv er et rent kosmetisk problem, vil sygesikringen i reglen ikke betale for at få dem fjernet.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg har fået fjernet karsprængningerne?

Når karsprængningerne er fjernet, er der nogle ting, man bør være opmærksom på for at få det bedste resultat.

Undgå intensivt lys og varme
Efter laserbehandling eller sklerosering af karsprængninger er huden i første omgang ret følsom. Især over for lys. Derfor bør man undgå direkte sollys i de første 4-6 uger. I de første dage frarådes desuden varme bade og sauna.
Kompression
Især efter sklerosering af karsprængninger kan det anbefales at bruge et kompressionsprodukt i op til fire uger efter behandlingen. Trykket fremmer karvæggenes sammenklæbning og nedbrydningen af de vævsstrenge, der ikke længere anvendes.
Let sport
På grund af det stigende tryk i blodkarrene bør man ikke dyrke anstrengende sport i de første dage efter behandlingen. Til gengæld anbefales det eksplicit at gå ture.
Op med benene
Ellers bør du i de første dage jævnligt sørge for at lægge benene op, så der opstår aflastning.

Selvom alle anvisninger overholdes, er der ingen garanti for, at karsprængningerne ikke kommer igen – især hvis der er tale om genetisk anlæg eller de vener, der forsyner karsprængningerne med blod, ikke også er blevet behandlet.

Husråd mod karsprængninger

Ud over at få fjernet karsprængningerne findes der også forskellige husråd. Men der er dog ikke dokumenteret nogen videnskabelig virkning. Således kan cremer, geler, æbleeddike, gulerødder, hvidløg eller rosmarin højst mildne problemet en anelse. På samme måde kan sport og vekselbade forebygge dannelsen af karsprængninger, men ikke fjerne eksisterende karsprængninger. Ønsker man en gang imellem at gemme sine karsprængninger, kan man gøre brug af vandfast dækcreme og makeup.

Andre sygdomsbilleder

Kronisk venøs insufficiens

Kronisk venøs insufficiens er en sygdom i benvenerne, som kan få alvorlige konsekvenser.

Mere om kronisk venøs insufficiens

Kronisk venøs insufficiens

Kronisk venøs insufficiens er en sygdom i benvenerne, som kan få alvorlige konsekvenser.

Mere om kronisk venøs insufficiens