Patellofemoralt smertesyndrom (PFSS)
Hvad er patellofemoralt smertesyndrom?
Overbegrebet patellofemoralt smertesyndrom dækker over smertetilstande foran på knæet og omkring knæskallen (patella). Disse smerter optræder hyppigst bag knæskallen, men kan også stråle ud i områder foran og rundt om knæskallen.
Det patellofemorale smertesyndrom er meget udbredt og hører til de hyppigst forekommende lidelser foran på knæet. Smerterne optræder typisk første gang ved belastninger som f.eks. at gå op og ned ad trapper, vandre i bjergene og stå på ski.
Det patellofemorale smertesyndrom rammer fortrinsvist unge, sportsaktive kvinder, men også personer, som udøver sportsgrene, hvor knæene belastes kraftigt af spring, affjedring og nedbremsning.
Derudover kan også fejlstillinger som f.eks. kalveknæ, anomalier som f.eks. højtstående knæskal, muskulære ubalancer eller en muskulatur, der er for svag til at kunne stabilisere knæskallen, også være en udløser for det patellofemorale smertesyndrom.
Lokalisering af smerten
Ved patellofemoralt smertesyndrom (PFSS) opstår smerten i den patellare fure mellem lår og knæskal. Hvis knæskallen ikke glider helt præcist i denne fure, vil der især under belastning forekomme knæsmerter.
Det patellofemorale smertesyndrom har mange navne
Mange kender det patellofemorale smertesyndrom under dets tidligere betegnelse chondropati eller chondropathia patellae. Her i landet betegnes sygdomsbilledet også som forreste knæsmerter, retropatellart smertesyndrom, retropatellare ledsmerter og retropatellar smerte. Men også begreber som parapatellart smertesyndrom, chondromalacia patellae, chondromalacia patellae og chondromalacie anvendes. Derudover bruges også forkortelserne PFSS for patellofemoralt smertesyndrom og FPS for femoropatellart smertesyndrom.
Årsager til patellofemoralt smertesyndrom
Den præcise årsag til patellofemoralt smertesyndrom forbliver ofte uafklaret. Der er dog forskellige situationer, som kan udløse dette sygdomsbillede:
- Muskulær ubalance
Patella sidder normalt i en fure i lårknoglen. Denne fure fungerer som styreskinne. Derudover stabiliseres patella af muskulaturen og sideledbåndene. Hvis den fure, patella glider i, ændres som følge af muskulære ubalancer, kan der opstå friktion, som kan forårsage stærke smerter.
- Fejlstilling af patella
De omkringliggende bånd og muskler trækker mere til den ene side, hvilket resulterer i en deformering eller fejlstilling af patella. Patienten lider af iliotibialt båndsyndrom (løberknæ). Det skyldes en overbelastning af tractus iliotibialis. Dette er en facie, som støtter muskulaturen på lårets yderside.
- Fejldannelse (dysplasi) af patella
Hvis knæskallen har en asymmetrisk form, taler man om en patelladysplasi. Ved denne oftest medfødte misdannelse kan der som følge af den ensidige belastning ske en øget nedslidning af brusken under knæskallen.
- Kalveknæ
Ved en benfejlstilling forløber knæleddets vægtbelastning ikke optimalt, og der opstår en fejlbelastning. Denne kan føre til brusknedslidning og ledskader og dermed til retropatellare ledsmerter, dvs. smerter bag knæskallen.
Helhedsorienteret behandling af patellofemoralt smertesyndrom
Især ved en helhedsorienteret behandling med forskellige komponenter har en konservativ behandling ved patellofemoralt smertesyndrom absolut gode chancer for et vellykket resultat. En kombination af hjælpemidler, kontrolleret bevægelse, fysioterapeutisk behandling og selvstyring er nøglen til succes.
Hjælpemidler
Ved kroniske eller akutte smerter i knæleddet har knæortoser og -bandager en støttende funktion. Smertelindring kan opnås gennem ekstra stabilisering og kompression af knæleddet. Som supplement til hjælpemidlet direkte på knæleddet kan det ofte være nødvendigt at få fremstillet ortopædiske indlæg.
Ved kraftig belastning kan en knæortose eller -bandage også bruges præventivt for at modvirke eventuelle smerter.
Behandling med JuzoPro Patella Xtec Plus
Ortose til påvirkning af patellafuren
JuzoPro Patella Xtec Plus bruges til behandling af patellofemoralt smertesyndrom. I ortosen er der integreret en hesteskoformet pelotte omkring knæskallen. Denne centreres via en lukkemekanisme og styrer knæskallens forløb i furen.Pelotten har en nopret overflade, som samtidig stimulerer muskulaturen på indersiden af låret (musculus vastus medialis). En anden pelotte bruges til at aflaste patellasenen, og den noprede overflade lindrer smerterne.
Behovsorienteret behandling i 2 faser
Ortosen JuzoPro Patella Xtec Plus kan tilpasses de krav, der stilles i de enkelte behandlingsfaser. I akutfasen hjælper kompressionsstrikket i den medicinske kompressionsklasse 2 med at modvirke hævelser. Efter aftale med lægen kan man i behandlingens anden fase bruge centreringspelotten sammen med det vedlagte patellasenebånd.
Bevægelse
I den akutte fase er det hensigtsmæssigt straks af afslutte den belastende situation. Så snart smerterne tillader det, kan der udføres en målrettet mobilisering. Med hensyn til arten og omfanget af øvelserne anbefaler vi at rådføre sig intensivt med den behandlende læge. For lang skåneperiode kan have en kontraproduktiv effekt, da den støttende muskulatur nedbrydes og ubalancer dermed kan blive forstærket. Regelmæssige øvelser styrker muskulaturen og kan således udligne ubalancer.
Øvelser til styrkelse og forebyggelse
Ved hjælp af ortosen JuzoPro Patella Xtec Plus styres knæskallen tilbage i de rigtige baner, hvilket fremmer en smertefri bevægelighed. Skræddersyede øvelser hjælper med at styrke den støttende muskulatur og udligne ubalancer. Sammen med behandlere har Juzo sammensat et udvalg af forskellige øvelser.
Fysioterapeutisk behandling
Den helhedsorienterede behandling omfatter ud over regelmæssig bevægelse også fysioterapeutiske behandling. Her er det vigtigt at tilpasse metoderne til den pågældende indikation og det individuelle smertebillede.
Til den fysioterapeutiske behandling hører blandt andet behandlinger som f.eks. sygegymnastik, manuel behandling, massage, termoterapi, elektroterapi, ultralyd og hydroterapi. Det er naturligvis også muligt at kombinere flere behandlingsformer.
Alternative behandlingsformer
Andre behandlingsmuligheder er trykbølgebehandling, injektionsbehandling, kinesiotaping og akupunktur.