Et produkt, der tilpasser sig enhver situation
I starten af ødembehandlingen kæmper mange patienter stadig med store udsving i omkreds. Sådanne patienter har hidtil ofte fået kompressionsbind til at vikle rundt om ekstremiteten, indtil omkredsen er mere stabil. I forhold til dette er medicinske justerbare kompressionssystemer (ACD) fra Juzo langt lettere at håndtere. Takket være de praktiske justerbare lukninger er de lynhurtige at tage på. Produkterne kan efter en kort introduktion uden problemer integreres i selvbehandling. Derudover kan du til enhver tid selv justere produktet, hvis hævelsen eller den ophobede væske reduceres som følge af brugen af kompressionsproduktet.
Generelle fordele ved ACD
- Tids- og omkostningsbesparelse for det medicinske fagpersonale
- Patienten kan selv anvende produktet
- Mulighed for fleksibel tilpasning af omkredsen
- Produktet kan efterjusteres, mens man har det på
- Kan anvendes både dag og nat
- Meget lavelastisk og slidstærkt materiale
- Optimalt supplement til den manuelle lymfedrænage
- Sikrer et godt behandlingsresultat
- Kan vaskes og er derfor miljøvenlig i forhold til gængse kompressionsbind
ACS Light har lavelastiske egenskaber, som gør det muligt at opnå et lavt hviletryk og et højt arbejdstryk. De enkelte segmenter er takket være den integrerede fastgørelseshjælp lette at tage på. Silikonebåndene øverst på et segment sikrer, at produktet altid sidder godt fast. Sidst men ikke mindst er det komfortable materiale medvirkende til at øge kompliansen og hjælpe patienten med selvbehandlingen.
Juzo Compression Wrap-segmenterne har et højt arbejdstryk og et lavt hviletryk, hvilket skyldes deres særdeles lavelastiske egenskaber. Takket være de dobbeltsidede justerbare lukninger og de praktiske gribezoner er segmenterne lette at anlægge, og de kan tilpasses perfekt til variationer i kroppens omkreds. De særlige indhak i stropperne giver en tæt lukning uden uønskede åbninger, så vinduesødemer forebygges. Særlige kendetegn: Farven kan alt efter patientens ønske vendes om fra beige til sort.
Til underpolstring og for at forhindre trykpunkter og hudirritation kan der anvendes Juzo SoftCompress bandagehjælp under medicinske justerbare kompressionssystemer. Med polstringsmaterialer fra Juzo SoftCompress er det muligt at fremme drænagen yderligere. De lodrette skumkanaler danner en enestående overfladestruktur, som understøtter bortledningen af lymfevæske. Bandagehjælp og tillægsprodukter er, i modsætning til hyppigt anvendte syntetiske materialer, kendetegnet ved en ekstra hudvenlig bomuldsoverflade.
Særlige fordele ved Juzo SoftCompress
- Optimal trykoverførsel og -fordeling
- Fremmer lymfebortledningen
- Effektiv mod bindevævsfibrose
- Skumkerne af høj kvalitet
- Ekstra hudvenlig som følge af bomuldsoverflade
- Åndbar og behagelig
- Beskytter mod trykpunkter og snærende steder
- Kan vaskes ved 60 ° C og tørres i tørretumbler